Velkommen til Sabro IF Fitness
NB!
Pga. henvendelser fra flere medlemmer om manglende mulighed for at planlægge sine træninger og tilmelde sig nok hold har vi ændret antallet af tilmeldinger til otte i stedet for fire jf. nedenstående tekst!
Ændring i mulighederne for booking af spinning
Fremadrettet vil det kun være muligt at booke sig på fire spinninghold indenfor en 30-dages periode. Det skyldes, at vi i øjeblikket oplever problemer med dobbeltbookninger og meget stort frafald lige op til timerne. Det giver ofte dem på venteliste meget kort varsel for at kunne deltage og deraf ledige pladser på hold, der sagtens vil kunne være fyldt op.
Med denne strammere bookingprocedure opfordrer vi til at vise hensyn overfor de andre medlemmer, der også gerne vil spinne. Samtidig vil vi også minde om, at man som fuldt betalende medlem får en ”bøde” svarende til et klip for udeblivelse fra bookede tider.
Sabro IF Fitness Din lokale mulighed for at træne og være sund!
Sabro IF Fitness er et fuldt udbygget fitnesscenter. Fitnesscentret har åbent fra 6.00 til 23.00 hver dag.
Du har som medlem adgang til fitnesscentret ved hjælp af et elektronisk adgangssystem.
Priser for Sabro IF Fitness: 12 måneders fri fitness inklusiv indoor cycling - 150 kr. pr måned = 1.800 kr. for et år Seks måneders fri fitness inklusiv indoor cycling - 200 kr. pr. måned = 1.200 kr. for et halvt år Én måneds fri fitness 250 kr. 12 måneders hverdagsabonnement (fri fitness fra kl. 6.00 - 15.00 på hverdage) - 75 kr. pr. måned = 900 kr. Nyt nøglekort (hvis det første bliver væk) 200 kr.
Opstart og prøvetimer
Ved køb af medlemsskab er det obligatorisk at opstarte med at booke en instruktionstime, hvor du får udleveret dit adgangskort når du har underskrevet en medlemsaftale inkl. anti-doping-erklæring samt fået lavet et individuelt træningsprogram..
En række frivillige, uddannede fitnessinstruktører står klar til at hjælpe dig i gang - uanset om du er nybegynder eller rutineret. Instruktørerne sørger også for, at du løbende får tilpasset dit træningsprogram, så du hele tiden træner på den bedste måde.
Du kan altid gratis afprøve fitnesscentret. Du skal bare oprette dig som medlem og "købe" et prøveklip under medlemsskaber/klippekort (begge dele er gratis).
Nyheder og yderligere oplysninger om Sabro IF Fitness på Sabro IF's hjemmeside.
|